Stress, angst og depression

Stress er blevet en folkesygdom i Danmark og derfor er det også vigtigt at både arbejdsgivere og ansatte finder ud af, hvad der skal til for at bringe arbejdsglæde og psykologisk tryghed tilbage og tilpasse jobbelastning og forventninger til det, der er rimeligt uden at være skadeligt.

Jeg har i de sidste 3 år som privatpraktiserende psykolog arbejdet rigtig meget med voksne, der er blevet ramt af stress enten i forbindelse med arbejde eller ved private belastninger.

Nogle har fortsat været på job og kæmpet for at forblive i det, mens andre har været sygemeldte i kortere eller længere perioder.

Søvnproblemer, tankemylder og bekymringer dukker op, og kroppen kan udvise en række somatiske symptomer. Ofte følger angst eller depression i hælene af stresssymptomerne og belastningen vokser.

For igen at kunne magte arbejdslivet skal der ofte en længere periode til, hvor man skruer ned for det, der belaster, og op for de ting, vi sammen finder ud af, er helende og giver fornyet energi.

Min oplevelse er, at mange mennesker i Danmark har en meget høj arbejdsmoral og ofte presser sig selv mere end godt er og derfor for sent opdager, at de har nået et uhensigtsmæssigt belastningsniveau. Det kan være svært at sige fra og i en periode kan de fleste godt klare et højt stressniveau, men det skal ikke blive det normale, for det kan kroppen ikke holde til. Den vil begynde at sige fra og tiltagende tydeligt, hvis der ikke bliver lyttet.

Så i mine samtaler vil vi ofte tale om:

  • Hvordan du indfører regelmæssige pauser, når du er på job eller i gang med opgaver.
  • Hvordan du forbedrer din tilrettelægning af jobopgaverne.
  • Metoder til overblik og prioritering af rækkefølge og fokus på de ting, du når og ikke dem, du ikke når.
  • Opmærksomhed på de signaler din krop og hjerne sender, når du bliver træt.
  • Metoder til at genfinde ro og afslapning, der passer til dig.
  • Måder at genfinde energi og glæde og bruge kroppen uden at overanstrenge sig.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Kontakt mig